mandag den 14. december 2020

15. december

15. december sender Hanne nogle billeder til John fra flyet. John tager sin pc’er med om aftenen, så Johannes kan få dem at se. Han har også andre planer. Først giver han dog Johannes lov til at fortælle om sin dag. Han har været omme i den anden store kirke – omme ved den gamle kirkegård.

”Det er nogle dejlige kirker, som er her i byen. Masser af plads og luft. Men byen har jo også mange mennesker. Mon I virkelig kan være der alle sammen? Vor Frelsers Kirke er et interessant navn. Tænk at slå det så kraftigt fast, at Jesus er vores frelser, at man ligefrem kalder en kirke det. Men det er jo rigtigt, sådan som man også kan se i de meget præcise billeder i ruderne bag det gyldne alter. Et gyldent alter er også et flot billede. At altret så også viser nadvermåltidet, gør det for mig kun endnu stærkere. Gyldent peger på guddommeligt, og det er jo, hvad der sker – noget guddommeligt.
Rundt i gangenes loftshvælv kunne jeg læse små digte. Jeg tror, det er nogle af de mange salmer, som I har. Jeg har set en bog med utrolig mange af sådanne vers, som vist bruges ret ofte. I er et syngende folk, kan jeg tænke. Det har betydning. Det siges, at et syngende folk aldrig går til grunde.”

John må indrømme, at det nok er meget sjældent, de store kirker er fyldte. Han går der ikke særligt ofte – mest juleaften. Men da er der til gengæld også fyldt flere gange. Johannes skal lige være på det rene med, at fejringen af Jesus’ fødsel sker aftenen før den 25. Den aften, mener John, er vist også en af de få dage i løbet af året, hvor danskerne sådan rigtig synger. Indtil han kommer i tanke om fodbold og familiefester. Så måske er der håb for det danske folk.
Da de er færdige med at snakke om sang, tager John sin pc frem. Han fortæller, at Hanne har sendt nogle flere billeder fra flyet, mens det var lyst. Så kan Johannes rigtig se, hvordan landet og byen ser ud fra et fugleperspektiv. Der er et par billeder, hvor de kan se byen og gaderne. Der er også et par, hvor de kan se hen over landet og ud i horisonten.
At se landskabet oppefra har Johannes glædet sig til. Nu kan han følge åer og fjorde. Men særligt billederne af horisonten vil han gerne undersøge nærmere. Hverken John eller Hanne har tænkt over, at horisonten viser jordens runding. John overvejer hurtigt at slukke. Hvis Johannes er fra Jesus’ tid, må han vel som alle andre tro, at jorden er flad. Men Johannes virker ikke særligt overrasket over, at jorden buer. Han spørger nærmere til det, og John forklarer om jordens form. For bedre at kunne vise det, åbner han Google Earth. Der kan man se, hvordan jorden er rund. Da Johannes får vist hvor Jerusalem og Vejle ligger, kan han bedre forstå, at der her i byen ikke bare er mørkt på en anden måde, men at der er længere mørkt end hos ham.
Da John senere snakker med Hanne i telefonen, fortæller han om Johannes’ reaktion. Hun synes, det lyder mærkeligt. Begge kan de godt blive i tvivl, om han nu også er fra Jesus’ tid. Men han virker så troværdig, når de er sammen med ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar