onsdag den 16. december 2020

17. december

17. december begynder Johannes at tale om noget helligt. Da hverken Hanne eller John er helt sikre på, hvad helligt betyder, bruger de mobilen og finder Wikipedia. Der står: ”Begrebet bruges om noget der er sat til side. Dette er ofte nært forbundet med en gud eller spiller en væsentlig rolle for religiøse handlinger eller ceremonier, men kan også bruges til at beskrive ikke-religiøse personer, ting eller steder.”
De kikker på hinanden. Måske ville en ordbog have været til mere hjælp.  

”Jeg var oppe i Nørreskoven i dag. Jeg ville forbi og se Roms Hule, hvor røverne ifølge fortællingen blev overfaldet.
Inde i skoven fandt jeg en kilde. I kalder den Helligkilden. Jeg havde hørt, at den skulle være der. Som jeg har forstået, har der været flere helligkilder rundt om Vejle. Deres vand skulle være helbredende – særligt ved Sct. Hans og Valborgsdag.
Vandet var dejlig koldt og friskt. Om det var helbredende, ved jeg ikke. Men det var forfriskende for mig. Det kan såmænd godt tænkes, at det hjælper med at klare tankerne. Jeg fik nemlig tænkt over, hvordan forbindelsen til det hellige måske kunne indgå i min fortælling.

Så kom der en mand. Han stoppede op og spurgte, hvad jeg dog lavede. Jeg fortalte, at jeg tænkte over det hellige.
For ham var der også noget helligt i skoven. Han var på vej derhen, så jeg gik med og kom til en firkantet udgave af romernes arena.
Manden mente, at jeg skulle med til fodbold, hvis jeg skulle opleve noget helligt. Der var også noget nærmest religiøst over stemningen og noget, der mindede om ritualer.
Første blev der sunget. Så gik kampen i gang. Jeg kender ikke spillet, men fandt en del ligheder med vores gudstjeneste. Ja, det lyder måske sært. Men alle skal jo være med på, hvad der skal ske. I kampen bliver det kaldt regler. Ved gudstjenesten kaldes det liturgi. Ved fodbold skal alle også være med, hvis det skal blive en ordentlig kamp. Sådan oplever jeg det også ved gudstjenester. Det er f.eks. ødelæggende, hvis folk ikke lever med og måske ikke synger med. Så derfor sang jeg også af fuld hals og råbte, selv om jeg ikke vidste hvorfor.
Undervejs kunne jeg ikke lade være med at grine, da jeg tænkte på noget her i kirken. Jeres præster går i sort ligesom manden med fløjten på banen. Begge steder er det altså en mand i sort, der sørger for, at tingene går ordentlig til.
Så manden havde ret. Der var noget helligt i skoven.”

Johannes’ tale er ikke så lang, så der bliver tid til at snakke om andre ting. Johannes spørger til Hannes og Johns interesser. Det er, som om han er ved at forstå, hvordan livet er. John fortæller mest, og Johannes virker oprigtig interesseret, selv om Hanne oplever det meste som pjat. Hvad skal Johannes få ud af rollespil? Men John er en levende fortæller, så Hanne kan ikke lade være med at smile, når han giver den som en drabelig ridder. Selv fortæller hun ikke så meget. Hun sidder bare og hygger sig. Hun havde aldrig troet, at det kunne blive sådan sammen med Johannes. Til at begynde med var han ret mærkelig.
Johannes fortæller om, at Jesus også havde haft sådanne natte-snakke. En nat var der kommet en fornem og meget anset mand for at få en snak. Hanne kan ikke helt forstå, hvad det særlige var, men hun kan forstå, at det optager Johannes meget. Han siger flere gange noget om at blive født igen og noget med vand og dåb. Men hun hører vist heller ikke ret godt efter. Det er blevet sent, og hun er træt.
Turen hjem i den friske luft får hende lidt i gang igen, så hun kan få skrevet også dagens afsnit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar