2. december

Den 2. december mødes Hanne og John om morgenen udenfor kirken. John har morgenmad med til Johannes. Den sætter han fra sig på stenene og lader som om han sætter sig til bords. Så begynder han at tale som Johannes: ”Jeg har haft rigtig svært ved at sove, for jeg har tænkt over tingene.” Hanne lader, som om hun er opslugt af talen og nikker genkendende, mens hun griner. John er ret god til at spille komedie, og så har han altid let ved at få Hanne til at grine.
De havde begge haft svært ved at falde i søvn. Hanne har tænkt over alt det, som Johannes sagde. John undrer sig mere over, hvor mærkeligt det er, hvis han virkelig er fra Jesus’ tid. Han havde endda fundet en gammel Bibel. Han er helt sikker på, at en af dem, der har skrevet om Jesus, hedder Johannes. Men han kunne ikke finde det. De bliver enige om, at han nok havde været for træt. For Hanne er enig. Der er fire: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. I kirken er der nemlig et sted med deres symboler. Det har hendes far ofte fortalt, når hun har siddet på bordet i kirken, mens han har gjort rent. Hun kan rækkefølgen, fordi hendes far plejede at pege på symbolerne og lave en slags eksamen, inden hun kunne få småkager i våbenhuset.
Hanne og John bliver enige om, at det må undersøges senere. Nu skal de ned og se, om Johannes har sovet godt.

Efter morgenmaden viser de Johannes lidt rundt i byen, inden de skal videre. Johannes er stadig ikke den, der snakker. De fornemmer alligevel, at han nok gerne selv vil gå på opdagelse i byen.

Om aftenen mødes de igen som aftalt ved kirken. I kælderen kommer maden på bordet, og de sætter sig. Der er kun mad til Johannes. Både Hanne og John skal være hjemme til spisetid. Som dagen før begynder Johannes at fortælle, da ”måltidet er klart”, som han kalder det.
Hanne husker at sætte sin mobil til at optage.

”I dag har jeg været lidt rundt i byen. Flere steder så jeg, at der stod fældede træer med lys. Et par steder så jeg også et træ inde i en stue. Nogle af dem er der sat lys på. Jeg må sige, at jeg undrer mig.
Min første tanke var, om det skulle minde om den brændende tornebusk. Selv om det ser kunstigt ud, så er der jo ild i træet, uden at det brænder. Men ingen talte om Moses eller Gud. Alle talte om jul.
Jeg tror dog alligevel, at det for jer har noget med Guds nærvær at gøre. Måske er Han ikke til stede inde i træet, som for Moses. Man jeg er nået frem til, at træet er et tegn på Jesus’ fødsel. Et sted så jeg træet blive tændt. Det var vist den første af mange dage, det vil blive tændt. Der blev sunget og læst om Jesus’ fødsel og Guds nærvær.
Jeg har hele dagen undret mig over, hvorfor I dog bruger fældede træer til at markere Jesus’ fødsel. Hvordan kan et dødt træ fortælle om begyndelsen på et nyt og særligt liv?

Efterhånden kunne jeg ikke lade være med at smile, hver gang jeg så et juletræ. Men så var det, at jeg kom til at se nærmere på træet.
Jeg kender godt de træer, der står grønne hele vinteren. Dem er der forskelige af.
Jeg stod et lille stykke tid ved siden af et stort træ og glemte helt, at det var fældet og altså dødt, for det var jo netop stadig grønt og virkede helt levende.
Det gik pludselig op for mig, at dette fældede men stadig grønne træ faktisk er et fint symbol: På trods af døden, så er der stadig liv.
Netop dét er en af pointerne ved Jesus’ liv, død og opstandelse. ”Hvor stærkt!” tænkte jeg. I tør pege på både død og opstandelse i forbindelse med fejringen af Jesus’ fødsel. Midt i glæden over, et barn bliver født, er det både stærkt og godt at huske, hvad det ender med.

Jeg kikkede nærmere på en af træets grene. Der så jeg endnu et tegn. Det bærer jo Jesus’ tegn. Uanset hvor man kikker på grenen, så dannes der med sideskud altid et kors. I ved vel godt, at Jesus døde på et kors?
Fra at have tænkt, at I bare var mærkelige, så er jeg nået til, at I er temmelig modige i jeres juletradition. Selv om tegnet er skjult i træet, så er korset der.
Hvor jeg lever, er det farligt at bruge korset. Hos jer er der både kors uden på og inden i kirkerne. Ja, nogle går endda med et kors som smykke, har jeg set.
Vi bruger oftest fisken som symbol. Det er vort hemmeligt tegn, som kun kristne kender. I min verden kan det godt være farligt at være kristen. Det blev det faktisk ret hurtigt. Mange bryder sig ikke om, hvad vi fortæller og tror. Mange kristne er sat i fængsel, og nogle er endda slået ihjel. Derfor bruger vi det hemmelige tegn.
At det blev fisken skyldes, at den også kan være en trosbekendelse. På græsk hedder fisk IXTYS. Det kan være forkortelse for: Jesus er Kristus, Guds søn og vor frelser.
Men korset er vel ”det rigtige symbol”. Det er både et præcist og tydeligt tegn på kristentroen.

At bruge tegn er både godt og vigtigt. Jesus brugte selv tegn, som da han gjorde vand til vin eller vækkede Lazarus til live igen. Det har jeg også tænkt mig skal være med i min fortælling. Måske kan jeg finde syv tegn. Syv er et godt tal.

Nå, hvad angår juletræet, så er der en ting mere, som jeg har tænkt på. Det træ, som I har valgt, er et godt sted for fugle og andre dyr at finde ly. Det er som omsorg – ja næsten som kærlighed. På den måde passer det også godt med fortællingen om Jesus.”

Lige så pludseligt, som han begyndte talen, slutter han igen. Der er stille, og Hanne får slukket mobilen.

Da Hanne kommer hjem, overvejer hun, om optagelsen bare skal gemmes på pc’en. Men det er ligesom ikke nok. Talen må skrives.
Mens hun skriver, tænker hun over, at det faktisk er lidt mærkeligt med Johannes. Han er meget venlig, men de snakker ikke sammen. Han taler længe på en gang men er ellers meget stille. Det passer hende nu fint. Hun kan godt lide at lytte. Igen i dag var der flere ting, som hun kendte. Når de ikke snakker sammen, behøver hun heller ikke fortælle ham det. Hun tror, det måske vil ødelægge hans oplevelser og overvejelser, og det ønsker hun ikke.