11. december

11. december begynder snakken igen om Lille Ørn. John mener at have set den flyve rundt ude i Vestbyen. Har du så været ude og styrketræne? John skubber til Johannes for at se, om han har lært noget. Johannes griner bare og siger, at han da vist er alt for gammel til sådan noget fjolleri. Nok gik han ud langs åen, men kom så en anden vej rundt. Han ved ikke helt, hvor han har været, så de kan nemt have set Lille Ørn, for den har fulgt ham hele dagen.
John viser, at han kan stå på hænder, inden de sætter sig. Det påstår Johannes, at han også kunne som ung. Nu går han op i noget andet.

”I har nogle flotte huse i byen. Et af dem ligger over for banegården. Jeg kan forstå, at det blev bygget som et teaterhus. Selv om det har været renoveret et par gange, så har det ligget der i mere end 100 år. Et teater var åbenbart noget, enhver købstad med vokseværk skulle have. Og vokse, det kunne jeg forstå, at byen ved broen over åen gjorde. Tidligere havde den kun været ganske lille.
Da jeg først hørte om et teaterhus, blev jeg lidt nervøs. Umiddelbart tænkte jeg på de teatre, romerne bygger. Arenaer kaldes de, og forestillingerne dér er kampe på liv og død. Det kan være gladiatorer eller kampe mellem vilde dyr og mennesker. Menneskene i de kampe er ofte ubeskyttede, så det bliver nærmest rent slagteri.
Jeg kan forstå, at det er lidt en anden form for kultur, der foregår hos jer. Det første stykke, der blev spillet i huset, skulle have været ”Eventyr på fodrejsen.” Det lyder anderledes hyggeligt end gladiatorkamp. Jeg fik helt lyst til at opleve mere.
Jeg spurgte lidt omkring. En fortalte, at I også havde cirkus, hvor der er dyr. Men dér skulle de vilde dyr være tamme som var de husdyr.

At jeg først blev lidt bange ved ordet teater skyldes, at vi kristne i min tid kan frygte at blive fanget og sat til at kæmpe mod løver.
Det er jo ikke en måde at dø på, og ingen ønsker at dø. Vi er som kristne dog ikke bange for at dø. Vi tror på, at Gud har vundet sejren ved Jesus’ opstandelse.
Mange er allerede blevet dræbt, alene fordi de prædiker om Jesus som Guds søn. Nogle gange er det måske lige så meget, fordi vi kun vil tilbede Gud og altså ikke kejseren. Nogle kejsere vil nemlig gerne betragte sig selv som guder, og så skal alle folk tilbede dem. Så hellere dø end stille en kejser på niveau med Gud – uf.

Nå, men sådan er det slet ikke hos jer. For jer handler det om oplevelser, og I har store og flotte huse – større end kirker - til det. Jeg blev vist hen til Musikteateret. Det bliver åbenbart brugt til både musik og teater.
Jeg fik også fortalt om flere steder med oplevelser. Et sted kan man se oplevelser på et stort hvidt lærred. Ja, man skulle endda kunne se skuespillet på en skærm derhjemme.
Er det mon sådan, I får fortalt alt det vigtige videre?

Ude i noget, I kalder Spinderihallerne, mødte jeg også kunstnere - bl.a. malere. Der var også firmaer. Alle virkede vældig kreative.
Jeg forstod på navnet, at stedet tidligere har været en af de store industrier fra dengang, Vejle begyndte at vokse. Byen gemmer mange interessante ting, som jeg har lyst til at undersøge nærmere.”
Johannes er meget energisk, når noget fanger hans interesse. Selv om Hanne har boet i byen hele sit liv, har hun ikke været rundt og se på byens huse. Egentlig synes hun, at gamle huse er ret kedelige. Selv kirken, men det siger hun ikke højt, når hendes far er i nærheden. Johannes derimod ser historier i alt. Han oplever byen, som andre oplever at surfe på nettet. Eller også ser man bare efter meget forskellige ting. Måske har det noget med alder at gøre. De gamle mennesker, hun kender, har det også med at finde gamle ting og huse interessante. Hendes forældre brokker sig, når hun sidder for længe ved skærmen men kan selv bruge en evighed på et museum.
Sådan var det også lidt med Johannes’ tale. Hanne kan godt mærke, at hun ikke fik så meget ud af denne aften som de andre. Er han mon bare som alle de andre gamle?
John hørte vist heller ikke det hele. Hans tanker går på at blive gladiator. Så, da Johannes er færdig med sin tale, vil han høre noget mere om det. John mener helt klart, at han vil kunne klare en løve. Eller i hvert fald en lille løve. Hans fætter går meget op i styrketræning, så han vil helt klart kunne være blevet en mester i Arenaen. Johannes ryster lidt på hovedet. Ak hvor verden har ændret sig. Han kan dog godt lide Johns mod.