14. december

14. december er Hanne på Bornholm. Hun og familien plejer at tage et par dage over til bedsteforældrene de år, hvor de ikke kommer og holder jul hos dem. Da de fløj fra Billund og var kommet godt højt op, så landskabet ganske flot ud med al lyset i byen. Hun tog et billede og sendte til John.
Da John kommer ned med maden, fortæller Johannes, at han har været i sin egen kirke. ”Det må det vel være, når den hedder Sct. Johannes Kirke.” Han mener dog, at det må være en anden Johannes, da han ikke er nogen hellig mand.
I kirken er der et fantastisk billede af Jesus oppe på et hvælv. Det ser nærmest ud, som om han flyver. Det har gjort et stort indtryk på Johannes, for han siger det flere gange, mens maden kommer på bordet.
Der kommer ikke nogen lang enetale. Måske fordi Hanne mangler. Rammerne er der bare ikke, så de to får en snak om at flyve. John fortæller, at Hanne er fløjet til Bornholm. Det kunne Johannes på en måde godt tænke sig, men han tør vist ikke, selvom han skulle få chancen.
Så tager John mobilen frem og viser det billede, som Hanne har sendt. Der er ikke meget at se – mest mørke og små lyse prikker. Men Johannes finder det interessant. Han har gode øjne, så han finder både møllen og gågaden. Jo, det var måske alligevel noget at komme der op.
John fortæller, at han har prøvet at flyve i en drageflyver. De kunne måske prøve det oppe fra kirkens tag. Men så meget brænder Johannes nu heller ikke for det. På jorden at blive, er bedst for ham. John griner lidt. ”Og så vil du gerne fortælle din fortælling, som var du Lille Ørn?!” Johannes kan godt se pointen, og han opgiver at forklare, at det betyder noget helt andet i en fortælling. Det er han sikker på, at John også godt ved. Nok er han en fjollet dreng, men klog nok. Det er Johannes slet ikke i tvivl om.