19. december

19. december bliver det mest til snak hos Johannes. Sneen er der stadig, så både John og Hanne er trætte, da de kommer ned i kælderen. Johannes har vist ikke været så meget ude. Han har kun været en tur oppe i kirken.
Han sidder og funderer. I den tid han har været i byen, har han oplevet mange ting. Nu er det musikken, han lige skal have styr på.
”Det er utroligt, så meget sang og musik I har. Særligt i kirkerne. Jeg har hørt gode kor og et stort orkester.”
I år har der vist også været ekstra musik og sang i kirken. Hannes far har snakket om, at der er nok at lave. Selv har hun tænkt, at det nok mest var for at få hende til at hjælpe. Det har hun ofte gjort. Men i år har hun bare ikke haft tid. Så hun har undladt at sige noget, når han fiskede efter hjælp. Hendes forældre skal ikke vide noget om Johannes.
I snakken er Johannes særlig imponeret af orgelet. Hanne synes ikke, at det er jordens fedeste instrument. En gang imellem kan det nu godt være dejligt, når organisten altså har valgt at spille noget godt. Hun kan sådan set godt forstå Johannes, når han sammenligner med en harpe.
De snakker også om julesalmer og salmer i det hele taget. Den tradition er Johannes heller ikke vant til. De synger i hans tid kun salmerne fra Det Gamle Testamente.
Ikke alt, synes Johannes, er til at forstå. Hvad er f.eks. ’stjernetæpper lyseblå’? Han spørger, om det har med de kulørte lamper at gøre. I en af gaderne hænger der pærer, så det nærmest ligner et stjernetæppe. Hverken John eller Hanne kan give en fornuftig forklaring. En del af det, der synges i de gamle salmer, har de ikke tænkt så meget over. De synger mest, hvis de synes, den er god. Og det er ”Et barn er født i Betlehem”. Johannes lagde da også mærke til, at folk sang godt med på netop den. Men ellers synger folk vist ikke særligt højt i kirken. John mener, at det nok er derfor, der er et kor. De skal jo også have noget at lave. Det kan Johannes godt forstå. Hanne er ikke helt sikker på, om der ikke bliver sunget med, fordi koret er der, eller om koret er der, fordi der ikke bliver sunget med. Med Johannes bliver der igen lidt at tænke over.
”Men det gælder altså ikke den 24.” melder John. ”Bare vent og se. Da vil kirken blive fyldt, og folk vil synge godt med!”