3. december

Det er 3. december. Hanne og John mødes først til aften hos Johannes. Dagen før havde de haft forskelligt mad med, så han kan klare sig. Maden bliver sat på bordet, og så begynder Johannes at fortælle:

”Som vi snakkede om i går, så sætter I lys på det træ, I kalder et juletræ.
Men det er ikke kun der, I sætter lys. Jo mere jeg går rundt i byen, jo mere betages jeg af alle lysene. Det er, som vil I på den måde protestere mod mørkets magt.
I forhold til hos os, så er det mørkere længere tid her. Men alligevel er der mere lys, fordi I vælger det.

Dengang jeg sad og ikke kunne komme i gang med min fortælling om Mesteren, Jesus, - I kan godt huske, at det var, hvad jeg forsøgte, inden jeg pludselig var her – da vendte jeg flere gange tilbage til noget om lys. Når jeg tænker på tiden sammen med Jesus, så var det, som om der var et særligt lys fra Gud sammen med os. Det passer godt med alle jeres lys.

I dag turde jeg godt snakke med folk – altså andre end jer. Jeg spurgte, hvorfor der var så mange lys. Alle sagde noget om december og jul. Det var helt naturligt for alle. I må virkelig have forstået det med Jesus, som et Guds lys i verden. Jeg er både forundret og begejstret.
Men jeg er også lidt forvirret. I begynder meget tidligt med at fejre Jesus’ fødsel. Det er jo ikke dagen for fejringen endnu. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at I virkelig må glæde jer til at fejre hans fødsel. Det er nyt for mig – men også flot.

I min tid er Jesus’ fødsel ikke så vigtig. Det med den 24. eller 25. december er vist noget, nogen har fundet på.
Mens vi fulgtes med Jesus, fik ingen spurgt ham, hvornår han præcis blev født.  Det var først bagefter, da vi skulle til at fortælle om begivenhederne, at folk begyndte at spørge om det.
Det tog mig nogle år, inden jeg tog spørgsmålet helt alvorlig. Altså, at naturligvis måtte han være født som alle andre mennesker. Ellers kunne han jo ikke leve og dø som et menneske. Og så ville opstandelsen heller ikke give mening.

Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg, at min fortælling også skal have noget om fødslen med. Jeg skal bare finde ud af, hvordan det skal fortælles.
Lukas har gjort det meget billedligt med hyrder og engle, og Matthæus har gjort fint rede for Jesus’ familie og, at der kom nogle fremmede med gaver. Det behøver jeg ikke gentage. Men hvad så?

Måske kunne jeg få det til at hænge sammen med lyset. Jeg var jo i gang med at tænke noget i den retning, og min oplevelse af al jeres lys har hjulpet mig med at se det som et meget godt billede.
Det kunne måske være: ”Gud tændte et lys i verdens mørke.”

Hmm. Det er ikke helt godt.
Jeg tror, det var noget i den stil, jeg lige havde visket ud, da jeg råbte til Gud om hjælp – og så altså pludselig var her.
Nu ved jeg kun, at lyset gerne må forbindes med Jesus’ fødsel. Pludselig at være her og opleve jeres december – jeres forberedelser til fejringen af Jesus’ fødsel vil måske også få flere ting til at falde på plads. Det håber jeg.”

Hanne slukker sin mobil. Det er godt, tænker hun, at have det optaget. Men hun tror nu, at hun vil kunne huske det alligevel. Hun glæder sig allerede til at skulle skrive det ned. Så er der nemlig tid til at tænke over, hvad det egentlig er, Johannes fortæller. De første par dage var det bare overvældende med alle hans tanker. Nu begynder hans tale at få hende til at se på tingene på en anden måde. F.eks. har hun aldrig tænkt på, at juletræet har et kors. Hun falder næsten i staver, mens hun sidder ved bordet.
John sidder og piller ved et lys. Han kunne vist godt have tænkt sig at skille stearinlyset ad på samme måde, som han gør med sin nøglerings-lygte.

”Mon Jesus er et stearinlys eller en diodelampe?” spørger han, da de kommer ud. ”Hvis han er en diode, har Gud mon så trukket ledninger eller sat batteri i ryggen på ham?” Han hopper hen over torvet som en kanin. Hanne lader, som om hun tager fat i en køreledning og går som et tog rundt om hjørnet.

Da Hanne kommer hjem, går hun straks i gang med at skrive. Hun tænker videre over, at Johannes ikke bare vil fortælle. Han vil også have dem til at forstå. F.eks. mener hun at have helt styr på Jesus’ fødsel med fortællingen om hyrderne og englene. Hun har jo hørt den hver jul, både når skolen er i kirke, og når hun hjælper sin far juleaften. Men hun har aldrig tænkt på Jesus som et lys.
Johannes kan godt lide, når billeder kan hjælpe med at forstå. Det bliver spændende, hvad Johannes finder ud af i morgen.