10. december

10. december ser Hanne og John en fugl uden for kirken, da de kommer derhen om aftenen. ”Lille Ørn?” spørger John. ”Måske.” siger Hanne. Hele vejen hen til kælderen jager John Hanne som en ørn efter en lille fugl.
Mon Johannes egentlig har set mere til Lille Ørn? Hanne forestiller sig, at den nok har siddet nede ved åen sammen med ham. Men han har ikke sagt noget om det. Han var åbenbart alt for optaget af broer, eller også havde han for ondt i benene til at tænke.
De spørger, og Johannes beklager. Jo, Lille Ørn har skam været med. Men den har ikke haft tålmodigheden til bare at sidde og kikke. Så den har fløjet lidt omkring. I dag fik den endda Johannes til at gå en tur. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så han fik lyst til at komme ud til vandet.

”Efter at have været oppe ved møllen og siddet ved broen, følte jeg mig kaldet ud på havnen.
Ved møllen havde jeg jo hørt, at den som vartegn for byen måske bliver afløst af nogle bølger. Så vidt jeg kunne se, er det endnu kun blevet til et par skvulp. Så mon ikke møllen vil blive ved med at være vartegn en tid endnu?

Da jeg stod derude ved de mange små både, kunne jeg endnu bedre se den smukke tynde bro svæve højt oppe over vandet. Jeg kan godt forstå, man kan have lyst til at tage en sejltur ud gennem fjorden. Det kan godt hamle op med en tur på Genesaret sø. Jesus kommer dog nok ikke gående på vandet. Jeg overvejer, om jeg skal have den fortælling med ligesom Markus og Matthæus. Men så vil jeg ikke skrive om Peter, der faldt i.

Der er mange både, og det er en stor havn.
Der er dog lidt langt ind til Nicolai Kirke, som jo har sit navn, fordi den ligger i en havneby. Men så forstod jeg, at den gamle havn havde været i nærheden af den gamle bro. Alt har bare ændret sig.
På et tidspunkt har havnen været den største uden for hovedstaden, så vidt jeg kan forstå. Det er den vist ikke mere. Men der sker stadig mange ting.

Jeg forstod også, at der blev anlagt en ny vej ned til den nye havn. Den skulle gå fra centrum og forbi Nicolai Kirke. Kirkegården omkring kirken blev derfor nedlagt og gravene flyttet. Det lyder mærkeligt i mine ører. Det kan dog også være en måde at vise de døde respekt, da de jo ellers ville være kommet til at ligge under en vej.
Nok sagde Jesus, at vi skal lade de døde begrave deres døde. Alligevel kan jeg godt lide respekten for kirkegården. Jesus’ ord holder os dog fast på, at vi skal tænke på de levende – ja, at vi skal leve.

Min tur i dag blev til en historietime i byudvikling. Ikke så mange år efter den nye store havn var kommet godt i brug, var jernbanen kommet. Selv i dag har det stor betydning, at havn og bane nærmest hænger sammen – særligt for havnens liv.
Skibe kan jeg forholde mig til, også selv om de sejler ved egen kraft. Biler har jeg snart vænnet mig til. Men jernbanen og tog er og bliver besynderlige for mig. Selv om jeg godt kan se, det er meget praktisk altid at have ”vejen” for sig selv.

Meget af det, jeg har oplevet her, har hjulpet mig i forhold til min fortælling. Men dagens oplevelse rækker langt ud over, hvad der kan give mening. I fortællingen må jeg vist holde mig til, at vi med Jesus kommer i havn. Eller som Markus fortæller, så behøver vi ikke være bange ligesom disciplene, der var ud at sejle: Jesus sov, da det begyndte at storme. Disciplene blev bange for, at skibet skulle synke. Så de vækkede ham. Han beklagede sig over deres manglende tro og fik så både storm og bølger til at lægge sig. – Altså, når vi har Jesus med om bord i vort liv, så skal vi ikke være bange for at gå under.

I skal måske være forsigtige med at fortælle andre om det med bølgerne, som Jesus fik til at lægge sig. Ude ved fjorden har I jo bygget nogle bølger, og dem, der bor deri, skulle jo nødigt blive bekymrede for, at deres hjem skulle blive helt fladt.
Nå, men ikke et ondt ord om de bølger. Det giver jo mening, at I kalder bygningen for Bølgen. Det undrer mig mere, hvorfor I kalder de høje siloer for Søstrene.
Måske skal jeg gå en tur op langs åen og se nærmere på dem. Jeg kan jo se, at der er fine stier. Der er også træer og buske, så Lille Ørn tager sikkert med. Den var med hele turen ud til fjorden og nød vist både solen og turen.
Måske skal jeg også ind og se på fitness og svømmehal, det lyder som en indendørs sø. Så kan I nok være sikre på, at en storm ikke pludselig kommer med store bølger.”

Ja, han prøver vist at være lidt morsom i dag, ham Johannes. At Jesus vil gøre Bølgen flad og, at vi laver en indendørs sø, fordi vi er bange for bølger. Normalt er han ellers meget alvorlig, så måske er han begyndt at slappe lidt af, tænker Hanne.
John begynder at vise, hvordan man laver styrketræning og udfordrer Johannes. Kommer Johannes mon af sted til fitness i morgen? Man får næsten lyst til at udspionere ham.